Leg nytænkningen frem

Vejen til innovation er ikke en snorlige rute, som man kan systematisere sig frem til. Nytænkning opstår ofte, når man mindst venter det – og gerne, når man bevæger sig væk fra den systematiske tankegang.

På Kystvejens Konferencecenter har vi ladet billedkunstneren Dorthe Berg skabe et rum fuld af kreative rekvisitter, som kan få tankerne på nye spor. Hun har bogstaveligt talt flyttet sit private atelier ind i rummet, som nu ånder en kunstners årelange kreative udfoldelser.

Har I brug for at lufte tankerne i inspirerende rammer, kan I frit benytte kreativitetsrummet, når I afholder møder hos os.

Her kan I bevæge jer væk fra den systematiske tankegang

Få belyst samarbejde, roller, ansvar og kommunikation fra nye vinkler

Midt i den farverige kulisse har vi placeret tre værktøjskasser med overskrifterne:

  • Strategi & ledelse
  • Udvikling & forandring
  • Team & kommunikation

Kasserne gemmer på rekvisitter, som kan få sanserne i spil med henblik på at belyse samarbejde, roller, ansvar, kommunikation og koordinering fra nye vinkler. I kan benytte jer af kreativitetsrummet og værktøjskasserne på to måder:

Gør det selv
Til alle vores rekvisitter er der udarbejdet instruktionsark og vejledninger, som gør det muligt for kursuslederen selv at facilitere programmet. Denne løsning er gratis.

Gør det sammen med os
Ved at lade os facilitere øvelsen, får kursuslederen mulighed for at stå på sidelinjen og lave observationer til senere brug. Her er der mulighed for at låne blandt andet Koosh-bolde, som stimulerer sanserne; Bendeez, som virker afstressende og idépærer, som højner koncentrationen. Denne løsning findes i forskellige prisniveauer afhængigt af gruppens størrelse – kontakt os for et tilbud.

Nyhed: Kunstworkshop med Stine Sjulle

Man kan umuligt undgå at blive inspireret af Sjulle, som til dagligt bor og færdes i det kreative miljø på Nørrebro. Vi har indgået et samarbejde med Sjulle, tilbyder undervisning, workshops og teambuilding med kunst som omdrejningspunkt

Men hvordan kan kunst og maleri kobles sammen med seminarer…

  • I kan få Sjulles eller jeres egne billeder med hjem og på den måde holde jeres seminar og dialogen i live.
  • At arbejde med kunst kan give deltagerne en usædvanlig og udfordrende oplevelse. Ved at male tanker og indtryk, sættes helt nye energier i spil.
  • Man træder ud af comfortzonen – faste roller bliver vendt på hovedet, og der kan skabes nye relationer til hinanden.
  • Når man bevæger sig væk fra dagligdagens vante rammer og trækkes med ind i det kreative univers, får man ofte øje på kompetencer hos sig selv og hinanden, som man ikke anede fandtes.

Finurlig og farverig inspiration er på tapetet

REFERENCER

Det siger vores gæster!

PRISMATCH

Vi matcher prisen!

NYHEDER

Læs om de seneste aktiviteter!