Risalamande-kage på mandelbund

By december 11, 2017 Opskrifter

Undgå madspild – brug resterne af risalamanden på en lækker måde

Skålen med risalamande bliver sjældent tømt juleaften. Undgå madspild og server denne himmelske risalamande-kage til dine gæster i juledagene.

 

Mandelbund

  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g mandler
    __
  • Æg og sukker piskes hvidt og luftigt.
  • Mandler blendes og vendes i æggemassen.
  • Lægges i 26 cm springform med bagepapir i bunden.
  • Bages v. 180 g 20-25 min.
  • Efter afkøling kan bagepapir og bund tages ud af formen

 

Lag med risalamande

  • 4 blade husblas udblødes i vand og smeltes over vandbad efter pakkens anvisning.
  • Massen vendes i ca. 1 liter færdig risalamande.
  • Springformen fores nu med film, og den afkølede bund lægges i.
  • Risalamande fordeles ovenpå.
  • Sættes på køl et par timer.

 

Lag med kirsebærsauce

  • 3 blade husblas udblødes i vand og smeltes over vandbad efter pakkens anvisning.
  • 300 g kirsebærsauce varmes op, og husblas smeltes heri.
  • Afkøles lidt til den begynder at sætte sig.
  • Fordeles over kagen der atter sættes på køl et par timer.

 

Ved servering kan kagen pyntes med flødeskum eller hakkede ristede mandler.

Velbekomme – og rigtig god jul 🎅