Gastronomiske godter med årstiden som inspirationskilde

Danmarks skiftende årstider er en af de største inspirationskilder, når vores kokke fremtryller gastronomiske godter. Hver årstid har sine frugter og grøntsager, som er særligt sprøde og smagfulde, og når der komponeres i Kystvejens køkken, slår sæsonens danske råvarer altid tonen an. På den måde kæler vi for jeres smagsløg, jeres sundhed og miljøet – samtidig.

Bæredygtighed er en æressag for os, og vi bekender os derfor i høj grad til økologi, ligesom vi er ReFood-certificerede. Det betyder, at vi gør en aktiv indsats for at mindske spildet i hele værdikæden – både fra jord til bord og fra bord til jord.

Sæsonens danske råvarer slår altid tonen an

En god konference hænger sammen med en god gastronomisk oplevelse

Madnørder med en brændende passion

Vores dedikerede kokke har en brændende passion for den kunst, de skaber på tallerkenerne, og de tøver ikke med at kalde sig madnørder. De elsker at eksperimentere og nyfortolke klassiske retter, og de finder inspiration i alt fra gamle, krøllede familieopskrifter til restauranter og madmekkaer i ind- og udland.

I vores øjne hænger en god konferenceoplevelse tæt sammen med en god gastro-oplevelse. For at give retterne et unikt strejf, henter vi størstedelen af såvel frugt og grønt som fisk, fjerkræ og vildt fra håndplukkede producenter på Djursland. Velbekomme!

Kontakt os og hør mere

Sunde råvarer og bæredygtig forplejning

REFERENCER

Det siger vores gæster!

PRISMATCH

Vi matcher prisen!

NYHEDER

Læs om de seneste aktiviteter!