Smagfuldt indrettede værelser med udsigt til smuk natur
Beliggende ved Grenaa Plantage, med udsigt over Kattegat og stranden, er rammerne unikke for det perfekte ophold. På Kystvejens Konferencecenter tilbyder vi værelser og overnatning til møder, konferencer og ferier. I vores 160 lyse og smagfuld indrettede værelser, med 330 sengepladser, er der derfor næsten også garanti for en fredfyldt nattesøvn, når man ligger hovedet på puden i vores rolige omgivelser.
Er der behov for at udføre dagens sidste arbejde inden sengetid, findes der på alle værelser et stort arbejdsbord og gratis wi-fi. Efter en dejlig nattesøvn kan du vågne op med udsigt til smuk natur og lyden fuglekvidren og træernes hvislende blade. Mere idyllisk kan det nærmest ikke blive.