Ny restaurantchef på Kystvejens Konferencecenter

By september 18, 2018 nyheder

Vi skal fortsat værne om vores nærværende service og professionelle sparring, der sikrer vores gæster en succesfuld oplevelse, når de besøger Kystvejens Konferencecenter. For at sikre den fortsatte gode udvikling og høje kvalitet, også på restaurationsdelen, har vi ansat Jesper Meilstrup som restaurantchef.

Han er oprindeligt uddannet kok, lokal forankret, har drevet Meilgaard Slotskro i mange år, og senere hen også Restaurant Kattegat. Jesper kommer med over 25 års erfaring fra branchen, heraf 15 år som leder.

For Jesper var der ikke nogen tvivl, da han blev tilbudt stillingen som restaurantchef: ” Den stemning og følelsen af at være hjemme, som man møder, så snart man træder ind på Kystvejens Konferencecenter, finder man ikke mange steder. Det sammenholdt med en fantastisk kvalitet, hvor fokus ligger på at sikre gæsterne nogle uforglemmelige oplevelser, tiltaler mig meget”, fortæller Jesper Meilstrup.

”Vi er utrolig glade for at byde Jesper velkommen som restaurantchef på Kystvejens Konferencecenter. Det glæder os at få en så serviceorienteret, effektiv og engageret medarbejder med på holdet. Vi er helt sikre på, at Jesper sammen med hans dygtige team, vil være med til at øge vores serviceniveau i endnu højere grad, og samtidig bevare og udvikle den gode stemning og de værdier, som Kystvejens Konferencecenter står for. Vi har til stadighed fokus på, at alle vores gæster får en oplevelse af, at vi er til for at sikre hver eneste gæst får den perfekte oplevelse hos os”, udtaler direktør Laila Qvist.