Ny hotelaftale indgået med Staten

By december 17, 2018 nyheder

Den danske stat og Kystvejens Konferencecenter har indgået aftale om hotelovernatninger under statens indkøbsaftale. Det betyder, at Kystvejens Konferencecenter nu er Djurslands største leverandør af overnatninger til den danske stat. Aftalen gælder for alle statslige ansatte og er videre et tilbud til medarbejdere i kommunerne og regionerne.

“Vi er stolte og glade over, at den danske stat også har valgt Kystvejens Konferencecenter som leverandør af hotelovernatninger til statslige ansatte. Det bekræfter, at vi leverer et kvalitetsmæssige stærke produkter – både på konferencer og overnatninger,” siger Laila Qvist, direktør for Kystvejens Konferencecenter.

Høje krav til både indretning, forplejning og beliggenhed

Statens og Kommunernes Indkøbsservice har haft en lang række krav og ønsker til leverandørerne i forbindelse med indgåelsen af den nye hotelaftale, hvor blandt andet god adgang, værelsernes indretning, en bæredygtig forplejning og beliggenheden har været afgørende.

“Fra vores 160 smagfuldt indrettede værelser er der udsigt til den skønne natur, der omkranser hele konferencecentret. Vi befinder os langt fra kædekoncepter, og med en personlig og nærværende atmosfære, beskriver mange tilbagevendende konferencedeltagere det, som følelsen af at komme hjem – Her er plads til ro, fordybelse og fremdrift. Efter en nat i rolige omgivelser, er vores gæster sikret en god start på dagen, når restauranten byder på vores spændende morgenmadskoncept, der er udviklet med fokus på bæredygtighed og med respekt for særlige ønsker og behov. Grenaa Plantage og Grenaa strand er ligeledes vores nærmeste naboer, og den enestående natur indbyder til skønne gå- eller løbeture ad afmærkede stier,” fortæller Laila Qvist.

Tidligere på året valgte den danske stat også Kystvejens Konferencecenter som Djurslands største leverandør af møde- og konferencefaciliteter til statslige ansatte. Vil du læse mere om hotel- og konferenceaftalen, så læs med her.