Kast jer ud på en cykeltur i skoven med en professionel guide

By januar 8, 2018 nyheder
Mountainbiking på Djursland

Gode relationer opbygges på en mountainbike tur

Kast jer op på sadlen, kom ud i naturen, få sved på panden og oplev adrenalinsuset i terrænet – alt imens de gode relationer opbygges.

Kystvejens Konferencecenter ligger lige ved Grenaa Plantage, hvor Danmarks længste – og smukkeste – singletrack mauntainbike rute findes. Sporet er ikke så hurtig at gennemføre – men til gengæld rigtig spændende, da det både er teknisk og fysisk krævende og samtidig indeholder en masse små sjove broer og udfordrende forhindringer.

I kan vælge mellem 3 forskellige sværhedsgrader: Let (også kaldet “chickenrun”), svær og meget svær. Sidstnævnte anbefales kun for øvede.

Cykelturen kan også krydres med en tur ned til Grenaa havn langs stranden og op i Grenaa by langs kanalen.

I samarbejde med MTB-tours tilbyder vi en guided tur. Temaet kan være alt fra kollegial skovtur til teambuilding eller fælles træning. Det kan også være, at I har nogle samarbejdspartnere, som I ønsker at opbygge ekstra gode relationer til.

En tur i skoven med en professionel guide giver jer en udfordrende, sikker og frem for alt sjov naturoplevelse.


PR. PERSON KR. 500,-

Prisen er for 2 timer med minimum 15 deltagere.

Cykler og udstyr (som hjelm og drikkeflaske) er naturligvis til rådighed for alle deltagere.