Kattegatcentret: Hjemlig stemning med enestående netværksmuligheder

By december 16, 2014 referencer

Når vi for fjerde år i træk har valgt at holde Nordisk Tangkonference på Kystvejens Konferencecenter, skyldes det flere ting. Først og fremmest er kombinationen af hjemlig stemning og dyb professionalisme noget helt enestående – og som en af vores norske deltagere udtrykte det: ”Uanset, hvad I gør, må I endelKattegatig ikke vælge et andet konferencecenter!”

Den årlige konference tiltrækker forskere, virksomheder og myndigheder fra både Danmark og resten af Europa – heriblandt forskere, som deltager i konferencer verden over. Vi har også haft fornøjelsen af en irsk læge, som oplever lidt af hvert på konferencefronten, og hun var ved at dåne over stedet, som hun synes har sin helt egen sjæl!

Afsondretheden er en styrke

Noget af det, som er med til at gøre det, er beliggenheden. Ikke bare den smukke natur omkring stedet, men også afsondretheden. Det, at der ikke er 27 restauranter og barer lige uden for døren, gør, at deltagerne bliver sammen – og hygger sig sammen.

I modsætning til, hvis vi havde valgt at holde konferencen i en af de større byer, hvor deltagerne ville komme til at overnatte på forskellige hoteller, sover de her samme sted – og står op samme sted.

Tangburgere til algenørder

Det betyder noget ganske særligt for det uformelle samvær og netværksmulighederne. Og så er det altså heller ikke alle konferencecentre, der tillader, at en flok algenørder som os rykker ind i køkkenet for at lave tangburgere!

Kystvejens Konferencecenter tilbyder det hele, og derfor vender vi også tilbage næste år!

__

Hvem: Lone Thybo Mouritsen, leder for forskning ved Kattegatcentret
Hvad: Nordisk Tangkonference 2014

www.kattegatcentret.dk