Hybridmøder? – Få vores bedste tips

By januar 14, 2021 nyheder
Hybridmøde

En af årets helt store tendenser er hybridmøder – en blanding af et fysisk og virtuelt møde. Forestil dig eksempelvis en heldagskonference med 7 oplægsholdere, hvoraf 2 af disse er med via en videokonference. Som mulighederne for at mødes på tværs af landegrænser er faldet, er behovet for alternative løsninger steget – og dermed behovet for hybridmøder.

Hvad er et hybridmøde og hvad kræver det?

Et hybridmøde er betegnelsen for et møde, hvor du kombinerer den del af mødet, der finder sted face-to-face og i realtid med en virtuel komponent. Det vil sige, at du har samlet nogle deltagere i et mødelokale, og samtidig har oplægsholdere og/eller øvrige deltagere med fra en eller flere andre lokationer via et teknisk set-up, der gør, at alle kan se og høre hinanden.

Samtlige mødelokaler på Kystvejens Konferencecenter indeholder naturligvis moderne av-udstyr, wifi og mulighed for at tilbyde videokonferenceudstyr, hvorfor vi naturligvis også kan være behjælpelig når du har behov for, eller planlægger, et hybridmøde.

Hybridmøder kan være en god løsning

Hybridmøder er ikke kun en smart løsning på behovet for at samles og mødes – med en hybridløsning kan du også spare tid og penge.

  • Foredragsholder eller oplægsholder behøver ikke transport og overnatning men kan nemt deltage online
  • Mødedeltagere, der normalt ville have lang transporttid eller skulle flyves ind, kan let deltage online og indgår ikke i dit budget
  • Virtuelle som fysiske grupperum arrangeres uden problemer og uden ekstra beregning

Vores råd til et godt hybridmøde

1. Agenda for dagen

Når du holder et hybridmøde, er det vigtigt, at agendaen for mødet er på plads og at alle er briefet ordentligt. Det kræver en langt mere inkluderende tankegang at holde oplæg fra distancen, og risikoen for at “tabe” deltagerne undervejs er større, hvis taleren ikke er meget levende og på. Sørg for at der er ro omkring agendaen for dagen, hvem der skal på hvornår og at der er indlagt spørge-pauser i programmet (eller brug chatfunktionen som et opsamlingspunkt), så I ikke risikerer at tale i munden på hinanden fysisk – og online.

Planlægger du en større konference som hybridmøde kan vores digitale konferencemappe være en stor hjælp – Det kan du læse mere om her.

2. Fordeling af rollerne

Det er som regel sværere at styre et virtuelt- eller hybridmøde frem for et traditionelt møde, og det er uheldigt, hvis mødelederen hele tiden sidder og kigger ned for at tage noter. Derfor kan det være en fordel at sætte scenen med rollefordelingen, så én er ordstyrer, og en anden samler op på konklusionerne. Dermed kan det også sikres, at de mere tilbageholdende kommer til orde.

3. Afslut med konklusioner og referat

Med et hybridmøde der, måske er afbrudt af gruppearbejder, er det vigtigt at I afslutter mødet med jeres konklusioner og opsummering på mødet. Det kan være en god ide, at gemme videoen fra mødet, hvis det er muligt, så den kan vedlægges et eventuelt referat.

Priseksempel for 10 personer | 1.218,75 kr. pr. person

  • Gratis parkering
  • Morgenbrød og pålæg samt kaffe/te
  • Mødelokale inkl. Hybrid Mødepakke
  • Av-tekniker ved opstart af lokalet
  • Grupperum uden beregning
  • Frugt, snacks, isvand og kaffe/te tilgængeligt hele dagen
  • Frokostbuffet inkl. 1 øl/vand
  • Eftermiddagskaffe/te med hjemmebag
  • 2 retters middag eller aftenbuffet inkl. 1 glas vin
  • Kaffe/te

Program og tidspunkter tilpasses efter jeres behov. Se alle vores mødepakker her.

Hybrid mødepakke til det mindre møde: Der opstilles et kamera, der filmer oplægsholder og lærred på samme tid. Med lydopkobling til salens mikrofoner, sørger vi for at lyd og billede lever op til de standarder, der forventes til online-møder/konferencer anno 2021. Der vil blive lavet en unik hjemmeside til jer, med eget logo og live-stream player, som kan sendes ud til jeres online-deltagere.

Planlægger I et større hybridmøde kan vi naturligvis også være behjælpelige. Kontakt os og lad os sammen finde den helt rigtige kombination til jeres næste møde.

Hvor mange er i?

Forventet ankomst
Forventet afrejse


Mødestart kl:
Mødeslut kl:
Er I interesseret i overnatning?
Ja takNej tak
Ønsker I grupperum udover jeres primære mødelokale?
12345


Virksomhedens navn?
Kontaktperson
E-mail
Telefonnummer

Bemærkninger