Mad, vin, gæstfrihed og hele opholdet var en fornøjelse

By oktober 3, 2017 referencer

Ib Oustrup (tidligere direktør for COK) og hans Hustru, Anette Laigaard (tidligere direktør i København Kommunes Socialforvaltning) har afholdt et weekendarrangement på Kystvejens Konferencecenter for deres familie. Vi har fået en dejlig tilbagemelding fra dem begge:

___

Ib Oustrup:

“Jeg vil gerne takke for et utroligt fint arrangement i weekenden. Mad, vin, gæstfrihed og hele opholdet var en fornøjelse – vi nød det hele.

Tak for det – og i øvrigt tak for det gode samarbejde igennem årene. Det er en særlig glæde for mig at opleve en fyldt p-plads på en lørdag, så jeres virksomhed går selvsagt godt.

Som en ekstra bonus fik jeg en stor overraskelse til arrangementet, da min søn og mit barnebarn var fløjet ind fra Australien – uden at jeg vidste det. Så da jeg var ved at tjekke ind, var der pludselig en lille pige, der trak mig i armen og sagde “Hej farfar!”. Det var helt skørt, uforståeligt og samtidig rigtig dejligt.

Anette Laigaard:

“Mange 1000 tak for at lave et fantastisk arrangement for os i weekenden. Det var helt uovertruffent. Det glæder mig rigtig meget at opleve den kombination af professionalisme og hygge, som I har skabt. Der er tydeligvis fornyet og forbedret, helt anderledes end dengang, hvor vi i arbejdsmedfør boede på “Den Kommunale Højskole”.

I har skabt et flot image med kvalitet bag. Der er smukt, og maden er virkelig lækker. Samtidig kan man stadig mærke ånden om, at her er et fristed, hvor “alt” er tilladt. Man føler sig hjemme, og det giver en dejlig fornemmelse af, at man gerne vil passe på stedet. Man kan mærke, at I vil os det godt, hvilket gør en forskel og betyder alverden.

Og hemmelighedskræmmeriet virkede. Ib er aldrig i sit liv blevet så overrasket, tror jeg. Det var virkelig sjovt at opleve – både for ungerne og for mig. 

TAK for en fantastisk indsats.”

___

Hvem: Ib Oustrup, tidligere direktør for COK og Anette Laigaard, tidligere direktør i København Kommunes Socialforvaltning
Hvad: Familiearrangement med middag og overnatning