Vi gør os umage for at passe ekstra godt på dig

På Kystvejens Konferencecenter gør vi alt for, at du som gæst skal føle dig tryg, når du besøger vores hus. Vi følger naturligvis sundhedsmyndighedernes anbefalinger og råd, og har taget alle forholdsregler i forhold til rengøringsprocedurer og desinficering. Vi har rigtig god plads til at sikre afstand og alle vores måltider serveres som lækre, sunde portionsanretninger, så I kan være helt trygge ved at overnatte og planlægge jeres møde- og konferencearrangementer sammen med os. Naturligvis med ekstra fleksible betalings-, ændrings- og afbestillingsvilkår.

  • Vi er i løbende dialog med relevante myndigheder og tager de nødvendige forholdsregler i overensstemmelse med deres anbefalinger
  • Alle vores medarbejdere har fået uddybende information og instruktioner på baggrund af myndighedernes anbefalinger
  • Vi har iværksat udvidede rengøringsprocedurer hvilket betyder, at vores rengøring foretager rengøring i samme høje standard som tidligere, dog vil der flere gange dagligt rengøres og desinficeres av-udstyr, dørhåndtag, gelænder, stole og andre steder, som har mange berøringer i løbet af en dag
  • Håndfri spritdispensere i alle fællesområder samt håndsprit i alle gruppe- og konferencerum
  • Der er opsat tydelig skiltning om gode hygiejneråd fra Sundhedsstyrelsen i alle fælles-, gruppe- og konferencelokaler
  • Alle måltider er portionsanrettet af sunde, lokale sæsonbetonede råvarer
  • Personlig konferencekoordinator og teknisk assistance
  • Fleksible betalings-, ændrings- og afbestillingsvilkår

Lækre, sunde portionsanretninger sikrer jer tryghed og en skøn start

Vi har pladsen til at sikre afstand mellem mødedeltagere og mødegrupper

Her er plads til at samles med afstand

Mødelokalerne og værelserne, som er fordelt over 13.000 kvadratmeter, bindes sammen af smukt udsmykkede gange og hyggekroge. Vi råder over 9 lyse, højloftede, stilfulde mødelokaler, 25 hyggelige grupperum, 1 eksklusivt VIP-lokale og 160 smagfuldt indrettede værelser, så her er rig mulighed for at sikre jer plads mellem jeres  mødedeltagere.

  • Der er ekstra god plads mellem gæster i konferencelokaler og grupperum
  • Ekstra god plads mellem vores gæster til pauser og måltider, således at mødegrupper ikke blandes
  • Hvis vejret tillader det, tilbydes/serveres pausesnacks og måltider udendørs på vores dejlige terrasser, grønne områder, i skoven eller ved vandet
  • Funktionelle konferencelokaler uden blinde vinkler, der er ideelle til f.eks. digitale møder, webinarer, videomøder mm.
  • Alle konferencelokaler har store vinduer med en skøn udsigt til grønne arealer, egen udgang til privat terrasse eller grønt område med god plads til pauser og aktiviteter
  • Stor privat have til f.eks. walk & talk, mødesamling, teamaktiviteter eller blot et pusterum i mødeprogrammet

REFERENCER

Det siger vores gæster!

PRISMATCH

Vi matcher prisen!

NYHEDER

Læs om de seneste aktiviteter!