En aften med Per Arnoldi

By juni 14, 2019 events, nyheder

Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende.

Med udgangspunkt i erindringsbogen ”SOLO – Umage erindringsglimt” fortæller Per Arnoldi sin egen krønike over de seneste cirka 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Per Arnoldis erindringer er en farverig tour de force gennem de seneste årtiers kulturliv, og Per Arnoldi krydrer foredraget med mange sjove anekdoter om sit liv og samtid i sin karakteristiske veloplagte, indsigtsfulde og skarpe stil.

Arnoldi har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende – så mon aftenen ikke kommer til at afspejle dette også?

 

Per Arnoldi, født 1941, er autodidakt kunstmaler, scenograf, grafiker og tv-vært. Han er især kendt for sine plakater og regnes for en af Danmarks vigtigste plakatkunstnere. Hans vidtspændende produktion strækker sig over mange medier fra maleri til skulptur. Internationalt anerkendt som kunstner og formgiver. I 1983 blev Per Arnoldi landskendt efter at have været vært i Kunstquiz på DR TV. I 2011 modtog han Modersmål-Prisen.

OPLEV FOREDRAGET PÅ KYSTVEJENS KONFERENCECENTER

Foredraget, som afholdes d. 23. oktober 2019 kl. 19, tilbydes i samarbejde med FOF Djursland. Pris 165,00 kr. –  Tilmeld dig via FOF Djursland her. 

Forud for foredraget kl. 16.30 tilbyder Kystvejens hotel en gratis guidet rundvisning i deres store kunstsamling. Kl. 17.30 tilbyder restauranten en ”Arnoldi-platte” til kr. 150 ekskl. drikkevarer. Forudbestilling til begge disse er nødvendig på 8959 5959.