5 tips til den bedste konference

By september 20, 2018 nyheder
Konferencelokale - mødelokale

Dit valg af lokation kan være afgørende for, om dagen bliver en succes – Du bør derfor altid overveje, om lokationen passer til jeres tema, og om du får alle de ønskede faciliteter, som du har brug for, for at kunne afholde arrangementet.

Hos Kystvejens Konferencecenter er vi i høj grad bevidste om det samspil, der er mellem vores mange forskelligartede mødelokaler og mødets budskab – det er nemlig ikke ligegyldigt hvilke fysiske rammer, der sættes for jeres møde eller konference.  Sanserne påvirker i høj grad hukommelsen, og på den måde påvirker stedet også den måde, hvorpå mødets budskab opfattes. Med den viden mestre vores konferencekoordinatorer, at omstille og skræddersy løsningerne til jer.

Herunder får du vores 5 bedste tips til planlægningen af din konference:

1. Tilgængelighed

Placeringen af mødestedet kan være afgørende, og det kan være en god ide at placere jer centralt, hvis medarbejderne kommer fra hele landet. Kystvejens Konferencecenter tilbyder naturligvis gratis parkering, og er placeret lige i midten af Danmark, så uanset om jeres konferencedeltagere kommer fra nord, syd, øst eller vest er vores placering et oplagt sted at samles. Samtidig er vi afskærmet fra storbyens puls, og frem for at splitte op og spise på forskellige restauranter efter en veloverstået dag, bliver folk i højere grad sammen i vores atmosfærefyldte rammer. Vores beliggenhed virker med andre ord som en motor for ekstra networking og socialt samvær.

 

2. Budget

Det er svært at undersøge udbuddet af møde- og konferencecentre, så bliv hurtigst muligt enige om budgettet for jeres konference. Hos Kystvejens Konferencecenter sætter vi en ære i, at sikre dig og dine medarbejdere fuld valuta for pengene uanset, om det gælder et lille møde for en projektenhed eller et globalt møde i stor skala. Konkurrencedygtige priser er et af vores særlige kendetegn, og det betyder, at vi matcher ethvert sammenligneligt tilbud på markedet – altid.

3. Overnatningsmuligheder

Skal mødet eller konferencen afholdes over flere dage, skal du være sikker på, at der er overnatningsmuligheder for alle, mens restauranten skal kunne imødekomme den ønskede forplejning. Hos os forstår vi vigtigheden af lækker forplejning, der både smager, og holder blodsukkeret i skak. Samtidig finder du hele 160 smagfuldt indrettede værelser, med i alt 330 sengepladser. Vi kan derfor imødekomme de fleste efterspørgsler.

4. Egnethed og personale

Hjælper mødestedet med at understøtte formålet med jeres begivenhed, eller bliver det forstyrret? Det er vigtigt, at konferencehotellet er hensigtsmæssig for jer – ellers kunne I lige så godt blive på virksomheden. Tænk over, hvorfor I leder efter en ekstern lokation, og hvad den skal give jer af værdi. Vælger i at afholde jeres konference hos os, vil i fra starten blive mødt af en af vores dygtige konferencekoordinatorer. Hun vil hjælpe med at skræddersy et endnu bedre mødeprodukt, som sikrer det højst mulige udbytte og effekt. De kender huset og Djursland til fingerspidserne, og på nærværende vis mestrer de at sætte sig ind i de forskellige behov, som kræves for at skabe uforglemmelige konferenceoplevelser.

5. Aktiviteter og afbræk

I vælger at komme ud i uvante rammer for at få nye ideer og inspiration, og det skal stedet så også kunne tilbyde. Hos Kystvejens Konferencecenter tilbyder vi blandt andet teambuilding, mountainbike og aktiviteter i både skov eller på stranden.

Vil du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig til endnu bedre mødeoplevelser? Så læs med om her, hvor du kan læse mere om sparring, planlægning og tilpasning af dit møde.