5 tips til bæredygtige møder

By maj 29, 2019 nyheder

Bæredygtige møder er en af de største tendenser i mødemarkedet 2019 – for os er det en hjertesag.

Møder og konferencer er ressourcekrævende, generer affald og spild. Som en vigtig aktør i konferencelivet på Djursland ved vi, at vi har størrelsen til at gøre en forskel i klimaregnskabet. Derfor søsætter vi også hele tiden nye initiativer, som skal være med til at sikre, at vi udnytter vores klodes ressourcer bedst muligt. Her får du vores 5 bedste tips til bæredygtige møder og konferencer.

Tip 1: Vælg et mødested, der tænker grønt for dig

Bæredygtighed fylder mere og mere – heldigvis! Vælger du en leverandør af møder og konferencer, der prioriterer bæredygtigheden er du allerede godt på vej.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan du træffer bæredygtige valg, når det kommer til møder, overnatninger og ophold.  Nogle af de ting, som vi på Kystvejens Konferencecenter arbejder med, er bl.a. at rydde unødvendige food miles ad vejen, optimerer vores leverancer, støtter lokale producenter, affaldssorterer, mindsker forbruget af plastik, mindsker forbruget af trykte materialer og genanvender fødevarer til bl.a. hjemmelavede chips, smoothies og energiboostere.

Tip 2: Gentænk jeres behov

Der er utallige muligheder for at tænke grønt og bæredygtigt – også når det kommer til møder og konferencer. Herunder finder du inspiration til tiltag, som I let kan tilvælge/implementerer til jeres næste møde eller konference

  1. Bæredygtige blomster og pynt – Vælg lokalt dyrkede blomster og spar den lange transport og CO2 udledningen
  2. Vælg alternativer til de almindelige mødeblokke – f.eks. genbrugspapir eller stenpapir
  3. Postevand istedet for flaskevand
  4. Vælg mødelokaler med dagslys i stedet for elektrisk lys
  5. Overvej om i ønsker opdækning med hvide duge, servietter osv. Kan det gøres på en anden måde?

Det kræver ikke nødvendigvis så meget at gøre en forskel i den store sags tjeneste. Læg evt. nogle gode miljøråd ind i deltagermappen/appen (det kan f.eks. være en fordel ved internationale møder, hvor en vigtig fortælling kan være, at vores postevand kan drikkes)

Tip 3: Bæredygtig forplejning

Vores konferencer byder altid på en forplejning, der har afsæt i gode råvarer og en bevidsthed om vores ressourceforbrug og bæredygtighed.

Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed og social ansvarlighed fylder mere og mere indenfor food and beverage på møde- og konferencesteder. Den mad vi serverer, skal ikke kun smage og behage, den skal også stråle af bæredygtighed. Vores beliggenhed lige ved Kattegats kyst betyder, at friskfanget fisk spiller en stor rolle i vores kulinariske repertoire. Men det er ikke kun havets frugter, vi høster lige uden for hoveddøren. Fjerkræ, vildt, frugt og grønt henter vi også fra håndplukkede producenter på Djursland, fordi det lokale islæt giver kokkene mulighed for at kreere madkunst, som ikke findes andre steder i landet.

Udover hvad mødeleverandørene alle har implementeret, finder du her 5 ideer til bæredygtige alternativer på forplejningen

  1. Reducer madspildet og lav f.eks. et juice-event eller lækre pulpkager af genanvendelige rodfrugter, frugter mm.
  2. Vælg tallerkenanretninger frem for buffet – Er der en buffetløsning, så kan man med fordel lave et skilt, der henviser til at der tænkes bæredygtigt og derfor fyldes op løbende
  3. Vælg økologiske og bæredygtige vine samt postevand i stedet for flaskevand
  4. Bæredygtige servietter – Vælg servietter, der er lavet af miljøvenligt materiale og som kan komposteres efter brug
  5. Komposterbart service –  Vælg f.eks. service af bambus, sukker- eller majsstivelse. De er nedbrydelige og kan komposteres efter brug

Tip 4: Tænk digitalt

Der er ingen tvivl om, at den digitale tidsalder i den grad har skærpet kravene til vores møder og konferencer – men det fysiske møde har stadig sin berettigelse – også (særligt) i den digitale tidsalder. Når mødet skal inspirere, få os til at tænke nyt, drøfte afgørende spørgsmål og træffe store beslutninger, så har vi behov for at gøre det sammen – og kunne se hinanden i øjnene. Men når I vælger, at bruge ressourcer på at mødes fysisk, skal det i endnu højere grad end tidligere kunne retfærdiggøres og give mening – og være bæredygtigt. Her får du vores bud på, hvordan du tænker digitalt når du planlægger jeres fysiske møde

  1. Benyt elektroniske medier med hjemmeside eller apps, så deltagerne kan se præsentationer, deltagerliste, praktiske bemærkninger etc. på mobiltelefoner, tabs eller PC
  2. Send præsentationer ud elektronisk opsat som “Uddelingskopier”
  3. Vælg bæredygtigt print når behovet er det – Indsaml det tiloversblevne og smid det i en genbrugscontainer
  4. Læg blokke og skriveredskaber frem, men opfordre mødedeltagerne til at tage notater på deres tablets
  5. Når i samles til større konferencer, så overvej om taleren fra udlandet kan streames og dermed spare turen

Tip 5: Transport

Transporten er et andet område, som er forholdvis let at gentænke – I kunne f.eks. informerer de kommende deltager om muligheden for offentligt transport til konferencestedet eller tilskynde samkørsel ved at fremsende deltagerlisten.

I kan naturligvis også gå hele vejen og integrere bæredygtig transport som en del af mødets start & slutning? På denne måde sparer i både en masse kørte kilometer og kan udnytte transporttiden med introduktioner, informationer og hvem ved, måske er fælles transport også med til at sætte en anden stemning og medvirke til nye relationer?
Vil du høre mere om bæredygtige møder, og hvordan vi kan hjælpe jer godt på vej? Se vores mødepakker her og kontakt os gerne, så står vi klar til at hjælpe jer med sparring, gode ideer og bæredygtige mødeoplevelser.