Med udsigt til skoven og et stenkast fra stranden
Kystvejen Hotel og Konferencecenter ligger midt i smuk natur.
Hotellet er omkranset af løv- og nåleskov. Strandkanten, vandet og
udsigt til den vidtstrakte himmel er kun et stenkast væk.
Rundt om hotellet, på terrasser og i gårdhaver, kan du desuden
opleve en del af vores enestående kunstsamling, i form af
skulpturer. Alle gårdhaver har forskellige planter og træer, som er
udvalgt specielt til at passe ind i den enkelte have, i samspil med
skulpturen og de omkringliggende bygninger.
Er du til aktiv udfoldelse, så giver omgivelserne også rig
mulighed for det.
I receptionen kan du få udleveret kort over forskellige løbe- og
cykelruter rundt i området, hotellet har cykler til rådighed til
fri afbenyttelse af vores gæster.
Et fitnessrum er også under opførelse på hotellet.
Her går kunst, kultur og natur op i en højere enhed. De smukke
og inspirerende rammer bidrager til samvær og dialog. Derfor kan vi
også tilbyde en anderledes konference- eller hoteloplevelse, hvor
der er plads til fordybelse, dialog og kunstoplevelser.